Midterste søn af familien le Marcel, en tidligere Bretonniansk familie som nu holder til sydvest for Freiburg på herregården Chateau de marcel. De plejede at være en stolt Bretonniansk familie, men under en intern borgerkrig valgte de den tabende side og måtte flygte fra Bretonnia, deres ære frataget og navn tilsmudset. De søgte hjælp ved Marienburg, men blev afvist og gik mod hvad de kendte som Herringstadt, kun for at blive skuffet over at det ej længere var den rige købstad de havde hørt om, men en faldefærdig by med en døende økonomi. Dog slog de sig ned på landet udenfor byen, i en slidt og faldefærdig herregård. Her knoklede de i markerne omkring sig fra morgen til sen middag, og aftenen brugte de på at istandsætte selve herregården. Andre flygtninge kom til, og slog sig ned omkring herregården, hvor de begyndte at hjælpe til med markerne. Da jorden de dyrkede endeligt gav overskud, gav de som aftalt deres overskud til byen Freiburg som tak for at de fik lov til at flytte ind på herregården. Med årene der gik udvidede de med at have grise, men fortsatte med at sælge deres overskud til Freiburg og derved opbygge et godt omdømme. I dag er de en af de mere kendte familier uden for Freiburg og sværger deres loyalitet til von Löven og har fornyligt fået en plads i hans del af kaptajnsgarden.

Brions storebror Gilet var den første i familien som fik plads i Garden og han satte barren højt, så Brion gør sit bedste for at overgå sin bror da han har stået i hans skygge hele sit liv. Han har svoret for sig selv at han vil bringe familien hæder og ære i felten, så de kan bringe familienavnet tilbage til sin storhedstid. Det er dog en svær opgave, når familien er kendt for kartoffel dyrkelse og griseavl.

Som person er Brion til dagligt en dannet og ærefuld person, som gør sit bedste for at gøre et godt stykke arbejde. Han er stålsat på at være en af de bedste i garden, for at nå sit mål om hæder. Dog er det ikke unormalt at finde ham på en kro når han til tider har fri. For selvom hans families navn betyder meget sætter han også pris på det gode liv med mjød, vin, og hvad natten ellers tilbyder. Der går sjældent langt fra det første krus til at han har lagt sin, ifølge andre, stivnakkede personlighed fra sig og bliver en ”normal person”. Dette har resulteret i nogle knappe så flottet stunder. Dog er han klar i uniform til tiden og hans faders sværd, som han fik da han drog afsted, er altid skarpt og velholdt. Det skulle det også gerne være, nu hvor han bruger meget tid på det.

del 2

Efter sin udsendelse med garden i kampen mod de ulrich troende fra norden stod brion i knap så god jord hos von Löven. han var blevet felt udnævnt til næstkommanderende og var tæt på at nå hans mål for turen. For at fejre dette valgte brion at tage sig en enkelt drik med de andre enhedsledere. denne ene drik blev dog hurtigt til flere da de jo afholdte festtag og humøret i lejeren var højt. Dette resulterede i at brion først kom sig aftenen efter og derved havde svigtet hans enhedsleder Pier Von Löven, samt smidt alt det han havde arbejdet på at opnå direkte på jorden.

Da de Vendte hjem til Freiburg og de andre garder drog mod deres nærmeste, måtte brion rapportere til Kaptajn Von Löven som havde fået nys om situationen inden da og bestemt ikke var tilfreds. Kaptajn Von Löven grublede længe, tavsheden på hans kontor gjorde kun at Brion Frygtede det værste. Da Kaptajnen endelige brød stilheden var det med en rolig og mild røst som lidt overraskede Brion. At skulle lede 1. Fod i Næste felttog, han havde forventet en meget værre straf. men som Von Löven havde sagt så var det en plet , dog en af de større, på et langt felttog hvor han sådan set havde udmærket sig ellers. Derfor var det nok endt mere med disciplinering og ikke en straf som Brion ellers havde frygtet.

senere den aften efter at have fortalt hans fader hvad der var sket og taget den verbale lussing der fulgte med. Var han taget på kro for det skulle stadig fejres at han var kommet mere eller mindre helskindet hjem. På Kroen løb han efter ‘’et par øl’’ ind i sin ven Johan Harpertson De Ruyter Den Yngre, som underligt nok viste stor interesse for at Brion Pludselig skulle lede 1. fod. Det kom faktisk så vidt at Johan spurgte om ikke godt han måtte tage stillingen som næstkommanderende. Brion vidste jo godt at Johan søgte Von Lövens gunst. men i og med at de to kendte hinanden godt og at han ikke havde andre i tankerne han kunne give den stilling valgte han at gå med på ideen.

Det skulle vise sig at med godt gåpåmod og gode resultater kan man blive benådet for sine tidligere fejl og Brion fik igen plads i kaptajnsgarden dog uden den favør han havde før. Så han måtte bruge tid og disciplin på at genvinde respekt, og sin plads blandt sine slagsbrødre. Han valgte frivilligt at drage med i krigen med netop dette for øje og med en hel tur på frontlinjen, en af de første i fjenden og blandt dem med de letteste sko lykkedes det ham at nå i god jord blandt de andre garder igen. Han ville dog gerne have noget som var rapport værdigt, nåede hans kaptajn, von Löven. Om det var Jean le fier, fruen af søen eller måske dem begge i harmoni der gjorde at lykken ramte, var han meget i tvivl om. Men chancen bød sig en fjendtlig enhed som ikke havde set dem. De var et perfekt offer for gardens færdigheder og som altid var Brion på Første linje og fældede banneret og udslettede fjendens morale. Dette var en dåd han var sikker, på ville nå hjem til Hans kaptjan. Godt gjorde det ham nok også at han havde været med til at få Pier til at gå tilbage under sin fars befaling, selvom det mest var med spørgsmål og subtile praj.

Et par dage efter træningslejren og det der fulgte med var ovre og Brion var til bage på fortet i den sædvanlige rutine af udstyrs pleje, træning og at stå vagt, modtog han en ordre fra Von Löven han skulle melde sig i militsens trænings areal for at overtage træningen af 1.fod da en konflikt lå nært i horisonten og den tidligere leder af 1.fod ikke var til at finde. Brion var blevet valgt da han havde ledt dem før og fik pænt besked på at man forventede et flot resultat.