Jean Filip er en af de få nye familier i Freiburg der er kommet ind efter stabiliteten, er vendt tilbage i Freiburgs Kaptajns råd med en del udskiftninger.
Jean-Filip er den eneste i rådet der ikke har en kone eller familie, han har dog fornyeligt adopteret en søn fra Freiburgs børnehjem, som Jean selv siger ”min slægt er ikke en der kan fødes det er noget man gør sig fortjent til ligesom jeg selv har gjort!”
Om dette er ren propaganda, vides ikke det er dog den kaptajn der har den største støtte hos den Freiburgske menige mand, til trods for rygterne om at hans natte ture nede ved sjakalen ikke er for at søge kvindeligt selskab.
Jean-Filip kom ind i søgelyset for en rådsplads gennem hans handlinger i kampene om Vakkenburg, det var dog først efter hans 3 årige kampagne i Emperiet mod orkerne han fik sin plads.
Jean-Filip er af Bretoniansk herkomst og hans garde bærer præg af det samt er de trænet til at vise hensyn til den menige mand og mange af dem er rekruteret fra ung alder nede fra det lokale børnehjem hvor de kommer fra ingenting.
Relationer:
Generelt har Kaptajnerne et æres kodeks der holder dem og deres folk fra at røre ved hinanden. Jean-Filips folk er til dels enig med rådet i dette dog mest for husfredens skyld Jean-Filips agendaer er noble fra start til slut og det er sjældent at han og hans folk gider indblande dem i de fine folks magt kampe eller deres plots mod hinanden.
Jean-Filip og hans tilhængere fokuserer på at hjælpe den menige Freiburgere mere end nogen andre kaptajner i rådet deres relationer til andre Freiburgere og kaptajnerne er meget tilpasset af hvilke goder der kan skaffes til folket efterfølgende
Kaptajn Jean-Filip:
Er den hæderligste Kaptajn i Freiburg og et ord er et ord der skal holdes med livet som indsats, han våger over Freiburg først og sig selv nest.
Kaptajn von Löven:
Han mener det godt og hans slægt har vogtet over Freiburg i mange år, uden slægtens støtte var Freiburg helt sikkert et værre sted at være, dog må man spørge sig selv hvor lang tid er det siden at en fra Löven familien som ikke er født bastard sidst, har været på selv samme børnehjem for at hente selv samme bastard til sin garde.
Deres ”noble slægt” har ført dem langt fra den menige Freiburger af.
Kaptajn Volkan Ariana ”Kobraen”:
Stol aldrig på en slange! Dog er Kobraens tilstedeværelse i Freiburg mere en velsignelse end en pest, hans små ”Handler” sørger for at bringe midler og arbejde til de fattigste om det så ikke er de mest hæderligste jobs og det faktum at Kobraen ikke kære sig 1 skilling om de folk er en mindre ubehagelighed til det han giver og bidrage til byen.
Kaptajn Einer ”Svinet”:
Doven og ubrugelig hans gardere er dovne slagsbrødre uden disciplin i livet, gode kriger ringe soldater med kort lunte og en større tendens til druk end nogen andre.
Værst af alt er svinet der altid er klar til at gemme sig bag hans soldater, eller drikke sig fuld selv inden rådsmøderne.
Magen til inkompetence skal der ledes længe efter!
Kaptajn Von Raben:
Raben er hæderlig men hans agendaer er u vidste, mere end en person er forsvundet i nattens mørke der har krydset hans planer eller også er de gået bankerot.
For nu virker det dog til at Raben har været med til at skabe et bedre Freiburg det man skal spørge sig selv, er dog for hvilken pris?
Raben ses ofte stående i sit vindue på sit kontor på fortet skuende ud over Freiburg han er tydeligt en mand med ambitioner måske for det bedre, måske for det…
Kaptajn Anton Von Schwalpe “Svalen“:
Svalen er en ærlig mand ham og hans folk holder loven i Freiburg og dømme alle lige!
MEN! Hvordan kan man dømme folk lige der ikke er lige?
En fattig familie der skal betale en bøde på en rigsdaler vil have sværere ved dette end en rig familie, og en fattig familie kan være nødsaget til at gøre forfærdelige ting for at overleve i modsætningen til en rig familie.
Svalen mener det godt men man må stille sig selv spørgsmålet hvor meget hans stædige og rigide håndhævelse af loven gavner Freiburgs fattigste.
Kaptajn Franco Del Carpedore “Tyren“:
Dette hus uddanner eller avler mange gode soldater, javel de kan lide at feste og drikke ikke mindst prale.
De er hæderlige nok og et ord fra en tyr kan man regne med, dog er deres konstante konkurrence mentalitet lettere trættende om det er at spille og drikke deres penge op på krogen eller deres dueller til døden i gaderne ikke noget man bør værdsætte den bedste tyr er en der er i krig eller på mission for rådet eller sin kaptajn da skinner de i sandheden.
Supplerende Farve til Garden: Hvid