Embedded Files
Freiburgisk Historie
Historien om Jean Startede til et voksenrollespil i Ribe hvor Odin, Stefan, Bjørn, Kuno og jeg selv (Martin Jensen) deltog i sin tid.
Her spillede Odin kaptajnen af vores lille gruppe ved navn Jean le fier de la mer.
Det er denne karakter og gruppe der gav inspiration til den kommende fortælling du er ved at læse.
”Kom nærmer kom nærmer mine børn lille” Den gamle knoglede bådsmand Frans var kommet på besøg på det lokale børnehjem, noget han gjorde tit på sine gamle dage.
Frans var ikke bådsmand længere og pengene var knappe så han fik en bid brød for at underholde børnene på børnehjemmet en gang imellem, noget han gjorde glædeligt.
Børn og unge flokkedes om Frans og satte sig på gulvet omkring ham, Malte, den ældste af børnene, kom med en stol så gamlingen kunne sætte sig ned imens duften af piers kokke kunstner spredte sig i spisesalen.
”hvilken historie skal vi høre i dag Frans?” udbrød en af de unge knægte der sad på forreste række. ”Hvad med den om den opblæste Gaston?” afbrød en anden. ”Nej nej jeg vil heller høre den om Kaptajnen og hans elsker Valentin!” Frans tyssede hurtigt på flokken mens han kiggede op på den gamle kælling Jane, der tog sig af børnene, hendes blik var ikke betryggende.
”Jeg troede vi havde afta….. jeg mener hvad med historien over alle historier din lille laban” Frans nev den ene knægt hårdt i kinden mens han hviskede ”I nævner aldrig den historie foran hende, der bestemmer om jeg får mad, det var aftalen” Frans trak sig tilbage til sin stol sendte så et tandløst smil til kællingen for derefter at vende sig mod flokken af unge mennesker igen.
”Historien over alle historier den om Jean le fier de la mer!” alle børnene tog en dyb indånding og holdt vejret i spænding.
”Vores historie starter en 5 år før vores by fik navnet Freiburg, dengang var det kun en forfalden by ved navn Herringstadt, der led under tyranniet af den lokale Burgermeister som levede i sus og dus, en skrupelløs person der kun tænkte på at rage til sig og uden at give noget tilbage til folket.”
”For en blev det nok, Han talte op forsøgte at mane til fornuft hos Burgermeisteren, han forsøgte at gøre Burgermeisteren opmærksom på at vis Herringstadt skulle bestå måtte folket søge ressourcer uden for grænserne af byen i stedet for at vente på et imperium, der aldrig ville komme tilbage og vigtigst af alt så skulle Bürgermeisteren ekstravagante livsstil stoppe”
”Burgermeisteren var rasende over at bliver talt sådan til men turde ikke gøre Jean til en Martyr så i stedet landsforviste Burgermeisteren Jean fra Herringstadt og Jean tog sine folk og stak til søs.”
”på trods af at Jean havde gjort det eneste rigtige for hans folk var han nu lovløs og hans besætning uden hjem, Jean svor for hans mænd at de ville finde rigdom og vende tilbage for at tilbageerobre deres hjem, han svor det på hans ære og hans skib Belladonna”
”Der gik et år til søs og Jean havde stadig ikke fundet nogen form for rigdom eller måde at sikre indkomst til Freiburg, ej heller havde han mandkraften til at af trone den korrupte Bürgermeister. Mandskabet på skibet blev mytteriske og det resulterede i at Jeans egen skibskok ved navn Pier forsøgte på at lave et kup mod Kaptajnen, Jean så ikke på hans skibskok med vrede, nærmere med ynk og skuffelse, men med stor nåde, som kun Jean kendte det satte han skibskokken og halvdelen af besætningen af på land og overlod deres skæbne til dem selv.”
”Jean og hans folk vendte nu Belladonna væk fra Deres hjem egn og satte kursen mod syd, Jean havde opgivet at finde rigdomme i norden. Der måtte dog være mulighed for at hente ressourcer til Herringstadt på en eller anden måde”
”Da Jeans folk ankom til havnen i Los Cabos i Estalia væltede de udhungrede sømænd i land deres muskler var kolde og grå få af sømændene, kunne gå i land og måtte bæres. Jean måtte bruge de resterende penge han havde på at forpleje sine folk og finde arbejde til dem.”
”Redningen kom til Jean fra et uventet sted, da der ikke var nogen der ville drive handel med udefra komne og slet ikke velvidende at de ikke havde noget af værdi. Jean lejede sig selv, sine mænd og hans skib, den smukke belladonna, ud til en meget indflydelsesrig paymaster vis familie navn i børn nok kender”
Børnene kiggede alle sammen undrende op på Frans, mens Frans vendte sit blik mod overlæggeren over døren i børnehjemmet hvor der stod navnet på ham der havde doneret dette børnehjem, ærens flammende lys skinnede i børnenes øjne og ilden i deres hjerter voksede som Frans fortsatte sin historie.
”Paymasterens navn var Franko León et familie navn der i dag hedder Kaptajn von Löwen, selv samme donations mester af dette børnehjem” Jublende skrig bredte sig blandt børnene!
”sammen med León drog Jean videre syd på til Tilea her kom kaptajnen og hans mænd i krig for første gang og de næste 2 år skrabede de store rigdomme og velstand til sig. Med det købte Jean sig 2 yderligere skibe, svalen og kraniet, disse udrustede han med kanoner og sejlede hjemad mod Herringstadt”
”Hans nu gode ven Franko León så en mulighed i Herringstadt og ligeså gjorde 7 andre kaptajner, nogle af dem var i forvejen fra Herringstadt som havde forladt deres by, enten året efter eller årene forinden Jean selv, alle disse drog med Jean hjemad, da Jean ankom til Herringstadt sendte han først bud til Bürgermeisteren om at overgive byen og forlade den under landsforvisning, den selv samme nåde Jean selv havde fået vist i sin tid.”
”Bürgermeisterens svar var klart, byen skulle tages ved magt og Jean lod hans kanoner synge i den tusmørkenat. Det tog ikke lang tid for den overvældende styrke af nu krigserfarende sømænd at indtage havnen. Bürgermeisteren og hans lakajer søgte tilflugt i fortet der skuede ud over bugten”
”på trods af Jeans overlegne styrke var en borg kamp ikke at foretrække og kampene gik i stampe. Hjælpen til Jean kom dog fra en helt uventet kant, på anden natten dukkede en skikkelse op i jeans gemakker på den lokale kro, en gammel kending, som Jean så som sin mest troværdige allierede, Bådsmanden Frans. Frans havde været hans faders bådsmand før Jean og vist sin loyalitet flere gange for Jean, hvilket nok også var den eneste grund til at han kunne foreslå det han ville foreslå.”
Børnene tog en dyb indånding som bådsmandens stemme blev mere dyster.
”Det viste sig at Frans havde været i samtale med den tidligere skibskok Pier efter de var kommet tilbage og tilbuddet om hjælp kom direkte fra pier og mytteristerne af, de ville hjælpe Jean”
”Jean tog meget modvilligt imod tilbuddet, dog satte Jean ultimatummet at den tidligere Skibskok skulle sørge for at portene til fortet ville være åbne før solopgangen, Jean var overrasket da Frans blot nikkede og forsvandt ud i mørket”
”Jean samlede sine mænd velvidende at han kunne blive forrådt hvert øjeblik det skulle være, han gjorde dem klar til at storme fortet ved daggry. Jean og hans mænd ventede men intet skete, natten var mørk, stille og voldsom lang. Så lige før solopgang lød der et brag fra borgens port af og skrig fra borgmuren.”
”Bragene fra porten blev afløst af 2 store bump, det var porten til fortet der væltede omkuld, på murene var Piers folk i gang med at kæmpe en tabene kamp mod Bürgermeisterens folk.”
”Jean vidste nu at Pier havde været tro mod sit ord, han gav signal og sammen med hans mænd og beboerne af Freiburg stormede de slottet for at vælte tyrannen.”
”De stolte krigshærdede sømænd sluttede sig til mytteristerne på murene og fik taget fortet, Bürgermeisteren fandt de i et hjørne af hans private gemakker og om hans hals spandt de galgens løkke”
”Sejren var i hus og Jean havde vundet Freiburgs frihed, han bragte med sig kaptajner som alle svor troskab, ikke til Jean men til Freiburg og deres familier vover over os den dag i dag”
Frans den gamle bådsmand kiggede op mod fortet med et skævt smil, den unge Malte trådte frem fra bagerste række af forsamlingen, ”Men Frans hvad skete der med Jean?”
Frans blik blev hårdt og fyldt med sorg ”Der var en stor fest efter fortet var taget, og Jean sad og drak vin med sine kaptajner i det i nu kender som Sjakalens kro, ved siden af markeds pladsen. Hvad der skete derefter, er uvist, nogle mener han blev forgiftet af Bürgermeisterens familie, andre mener han blev stukket ned i en gyde da han skulle lade vandet”
”Hvad tror du Frans?” Maltes øjne stirrede hungrende efter svaret.
”Jeg ved det ikke lille Malte men den historie jeg bedst kan lide, er at han bare stak til søs på sit stolte skib belladonna, og at det er hendes kanoner man kan høre synge i de disede nætter, når hun beskytter Freiburg mod fjendtlige skibe, og drivtømmeret der driver i land morgenen efter, er resterne af disse skibe.”
Bådsmanden rejste sig op med et både trist men og behageligt smil som om han mindedes bedre tider, stilheden sank sig over stuen fuld af børn.
”Jeans forsvinden.... eller død gjorde at han blev kåret som helgen af Freiburg og den dag i dag står der et 8 sæde klar til ham i kaptajnsrådet.”
Børnene kiggede op på Frans med åbne mund og stjerner i øjnene ”Hvad skete der med Pier og hans mytterister Frans?”
Knægten der var blevet nevet i kinden af Frans så spørgende op på ham.
”Pier og hans folk kunne ikke leve i Freiburg. De var mytterister og det vilde liv udenfor Freiburg forandrer dig, det gør dig til et Monstre, de kunne ikke blive i Freiburg og drog tilbage til deres eget Jäger fort længere nordpå, på ordre af Jean selv var de dog tilgivet for deres synder”
Børnene lyttede stadig spændt, som ventende på at høre mere fra Bådsmanden Frans.
”Det er dog en historie for en anden god gang, tror ikke min forfader ville have jeg fortalte alle hans historier gratis, nu er det tid til mad børn lille!”
Frans slikkede sig om munden, mens han rejste sig fra sin stol, kunne der høres brag fra kanoner ude fra bugten, Frans kiggede ud af skodderne på børnehjemmet og smilte ”det er en diset nat i nat.”
Page updated
Google Sites
Report abuse