Baggrund: Freiburg hyres af Ostland

Baggrunden for konflikten i hele Krigslive perspektivet kan findes her: https://krigslive19.dk/konflikten/
Denne side indeholder en ingame beskrivelse af Freiburgs deltagelse i konflikten.

Freiburg står som altid på randen af økonomisk ruin.

Uden stabile indtægter eller noget grundlag for at skabe betydelige mængder af egne ressourcer spreder armodet sig langsomt men sikkert endnu en gang i byen.

Kaptajnsrådet sidder klar med deres bedste es i ærmet: Freiburgske lejesoldater. Det eneste som gang på gang har vendt en langsomt nedadgående spiral til en mindre optur.

Der er en finger på pulsen i hele Emperiet og optrækket til en større millitærkampagne kommer. Valmir Von Raukov kurfyrste af Ostland søger støtte til hans kampagne mod Averland. Med lovning på klingende mønt og plyndringsret af Averlandske ressourcer godkender kaptajnsrådet enigt at sende lejesoldater som støtte til Von Raukov. Kaptajn Jean-Fillip tager teten og ser sit snit til at sende hans særligt dygtige garder Tyra afsted som leder af Freiburgs styrker i felten. Alt hvad der kan mønstres bliver mønstret, 1. fod, kaptajnsgarden, Leonardo da Cenci instituttets tre mægtige kanoner og en steam cannon drevet af Freiburgske Araby folk.

Marienburg - Omlastning og Afgang mod Altdorf 

Efter den Imperielle belejring af Marienburg det forgange år slog fejl har Freiburgs kaptajsråd erhvervet sig en række forbindelser iblandt den Marienburgske elite, da Freiburg hjalp Marienburg (mod betaling) med insider information og soldater til at nedkæmpe belejringen.

I Marienburg lægger skibene til i to døgn mens en større omlastning af både bemanding og gods finder sted. Von Löven, Von Raben, Kobraen og Jean-Fillip havde udnyttet lastrum pladsen på koggene til at sende nogle byggematerialer man havde liggende til Marienburgske købmænd mod betaling i gilder. I Marienburg skilles Jean-Fillip’s galleon fra flåden og sejler tilbage med betaling for handelsvarerne. Alle soldaterne befinder sig nu på lastskibene, samt har en række Marienburgske handelsfolk lejet sig ind og fyldt lastrummene med gods der skal til Altdorf.

Uheldet er dog ude, Leonardo da Cenci instituttets tre kanoner omlastes forkert af Marienburgske havnearbejdere og lander på en Estaliansk Caravel der sejler afsted mod syd før nogen opdager fejlen. Situationen resulterer i et anspændt møde mellem ansvarshavende Marienburgere og medlemmerne af kaptajnsrådet. Efter en forhandling når man frem til en aftale om Marieburg låner rifler og pistoler til Leonardo da Cenci instituttets folk indtil endt kampagne og så sejles kanonerne tilbage til Marienburg hvor de kan afhentes igen ved indlevering af de udlånte skydevåben.

Til trods for den trælse situation går turen alligevel til Altdorf. Dette er ren flodsejlads up af Reik floden, mod strømmen, hvilket med bedste tilfælde vindforhold betyder at man skyder 2 knob, men praktisk talt sejler flåden under 1 knob i gennemsnit. da omskiftelige vinde får flåden til at holde stille flere gange. Flodruten er omtrent 290 sømil og tager flåden 18 dage.

Rejsen er intet andet end dødkedsomhed, med stille vejr, letter overskyet for det meste og Reiklands skove til styrbord samt Middenlands golde og hjemsøgte mose og sumpland til bagbord.

De Marienburgske købmænd og Freiburgerne er tydeligvis meget forskellige typer folk. Til trods for det spiller de forskellige spil for at fordrive tiden, og der går ikke mange dage, før man begynder at spille om sold/gods da der simpelthen mangler spænding. Et par 1. Fods soldater og et par Marienburgske købmænd kommer op og toppes under spil da der pludselig svirrer anklager om snyd i spil og krav på sold. Både skibsbesætning og andre 1. Fods soldater slutter ring om tumulten og hujer og støtter deres Freiburgske landsmænd. Da en af Marienburgerne vifter en kniv og råber om at de skal holde sig væk, får han drevet en stage igennem låret. Den anden Marienburger bliver skubbet ned i vandet og får kastet to af hans tønder hvalolie med sig, som begge går i stykker da de slår mod de andre skibes skrog. Garderne får grebet ind og stoppet optøjerne. Med hurtig livreddende førstehjælp får garderne med nød og næppe stoppet blødningen fra den spiddede Marienburger. Den anden Marienburger bliver samlet op af den bagvedliggende kogge. Flåden bliver beordret til at lægge anker, så den øvre kommando kan tage en beslutning om konsekvenserne af hændelser og udstede nye ordrer. De to Freiburgere som spillede spil med Marienburgerne bliver straffet med pisk efterfulgt af at være bundet fast til masten i 3 døgn samt den første sold udbetaling inddrages fra medløberne. Under protest betales Marienburgerne med den inddragede sold, selvom at de mener det slet ikke er nok for de tabte varer samt den fysiske skade der er blevet gjort. Købmændene bliver separeret fra de menige Freiburgere og både last og købmænd bliver døgnbevogtet af garderne, en situation som ingen er glade for at skulle udholde.

Altdorf og sejlads til Wurtbad. 

Ankomsten til Altdorf løfter stemningen gevaldigt, da kedsomheden erstattes med landgang ved frokosttid i den imperielle hovedstad. Marienburgerne lastes hurtigt af så turen hurtigt kan gå videre. Der bliver forfattet en skrivelse der sendes med kurér tilbage til Marienburg som derfra sendes videre til Freiburg der beskriver den beklagelige situation med de Marienburgske købmænd.

Flåden letter anker ved solopgang næste dag. Freiburgerne som der er flest vågner med en blanding af tømmermænd, for lidt søvn, blå mærker og et par brækkede næser efter nattens udskejelser i Altdorf. Først sejles der op ad Reikfloden, efterfulgt af et venstresving op ad Stirfloden. På Reikfloden er der halvt så meget strøm, i forhold til Marienburg/Altdorf strækningen, så flåden skyder her 2 knob i gennemsnit. Stir floden er endnu svagere end den store Reikflod hvilket yderligere øger flådens hastighed. Distancen mellem Altdorf og Wurtbad er rundt regnet den samme som mellem Marienburg og Altdorf, tilbagelægges på blot 7 døgn grundet den øgede hastighed. Der lægges til i Wurtbad ved solopgang. 

Wurtbad og afmarch.

Efter afrigning og kastet anker indfinder Freiburgs styrker sig i byen. Byen som er Stirlands største by er også kendt som Imperiets vinhovedstad, noget som en god portion Freiburgere finder sig godt tilrette med. Wurtbad er generelt en levende by, men særligt nu under opsejlingen til den forestående kampagne, er der rigtig mange i byen og det er tydeligt for enhver at mange i bybilledet kommer andensteds fra. Ostland - Averland konflikten har draget mange sjæle til Wurtbad, især lejesoldater og handlende, som ser et økonomisk potentiale i det hele. Freiburgs styrker er jo naturligvis også med i kampagnen for at tjene klingende mønt.

De første tropper fra den Ostlandske hær ankommer 3 dage efter Freiburgs tropper til Wurtbad. Freiburgs enheder slutter sig til Ostland og de Freiburgske kogge efterlades i Wurtbad med en skeletbesætning. Efter hele den Ostlandske hær har samlet sig i Wurtbad over et par dage går turen mod Averland til fods i samlet trop…