Krigslive XVIII Efterspil:
Skyggen over Freiburg

Skyggen over Freiburg

Del 1. Ekstraordinært Kaptajnsrådsmøde: (Dansk) English version below

På anmodning fra Kaptajn Volkan Ariana “Kobraen” blev kaptajnsrådet indkaldt til et hastemøde. Den sidste til at ankomme var Kobraen selv. Han bar et brev med et brudt vokssejl stemplet med Jean’s lilje. Hans ansigt udviste som altid ingen information om hans humør da han trådte ind i kammeret.

”Okay, ud med det, hvad har fået dig hidset så meget op at du var nød til at afbryde min aftensmad” gryntede Kaptajn Einar ”Svinet”. ”Uha, jeg har en lækkerbisken du kan mæske dig i, Einar. Ja særligt dig! Jeg har netop modtaget fælt rapporten fra vores mest værdsatte lille fugl fra universitetet, Vincenzo Norman de Nitschke.” Kobraen havde antaget en sarkastisk tone og holdt en teatralsk pause. Kaptajn Jean-Fillip brød ind ”Ærlig talt hvornår vil du løsne dit greb på Nitschke familien, det ser ikke godt ud at gælds binde en af familierne der sejlede med Jean fra Tilea på den her måde.” Kobraens nedstirrede Jean-Filip og med et lille selvfedt smil på læben svarede han ”Jeg tør vædde med at jeg kommer til at ændre din holdning nu, lad mig læse den første del for jer.” Kobraen rømmede sig og læste ord for ord den del af Vincenzo’s rapport som beskrev at den berygtede seriemorder fra Jeans Jägere har været forsvundet i lang tid og der nu var blevet sendt mystiske breve til den del af Kaptajnsgarden som var udsendt til General Liebwitz kampagne.

Imens Kobraen læste rapporten højt, blev rådsmedlemmerne helt blege og særligt Kaptajn Von Raben kunne næsten ikke være i sig selv af flovhed. Efter Kobraen var færdig med den første del af rapporten, sagde han ”Andre dele af rapporten er også vigtig, men haster ikke, so lad os lige tage os af vores største bekymring.” Kobraens vendte sit blik over mod Von Raben og resten af rådet gjorde det samme. Von Raben gav et ængsteligt suk, slog derefter hårdt i bordet og råbte ”Dieter!”. Hans personlige vagt og nevø, Dieter Von Raben, væltede ind i lokalet og løb op til Kaptajn Von Raben ”Deres ordrer?”. ”Send vores hurtigste kurér efter Franz Jäger fra Jägerfortet! Vi bliver i rådskammeret indtil han kommer. NU!” skreg Von Raben, og Dieter sprintede ud af kammeret, imens han brølede ordre. Råbene fortog sig hurtigt.

Kobraens knivskarpe stemme skar gennem stilheden ”Jeg har sat mine gardere til at beskytte os imod enhver indtrængen her, så vi kan lige så godt bruge tiden konstruktivt imens vi venter på din lille Jäger køter”. ”Nå jamen det viste sig jo du fik ret Volkan, at have øjne og ører alle vegne har måske reddet en af os i dag.” svarde Kaptajn Franco del Carpedore ”Tyren”. Jean-Fillip brød ind ”Måske du kunne tage det her som betaling for Nitschke familiens gæld?” Kobraen gav Jean-Fillip et svigefuldt blik ”Du skal ikke bekymre dig om mine anliggende og så bekymrer jeg mig ikke om dine, Fillip. Nitschke familien skylder langt mere end en hvad en smule skribent arbejde kan aflønnes med, og de insisterer på at reparere deres gamle skonnert, selvom det ville være billigere at købe et nyt skib. Deres hovmod er deres lænke, og hvis jeg ikke tog mig af deres finanser så ville et ægte røvhul gøre det, så jeg tror jeg holder dem i snor en tid endnu.” Kobraens svar blev mødt af et suk fra en besejret Jean-Fillip som hviskede til sig selv ”Den gamle skonnert er den ærværdige Maria Bella”.

”Såååå…” Kaptajn Von Löven lavede en håndbevægelse der indikerede at han ville videre i samtalen. Kobraen hev fat i Vincenzo’s rapport igen ”Ah ja, den næste del er også interessant” sagde han, og læste resten af dokumentet op for Kaptajnsrådet. Den næste del handlede om hvad der skete i felten og at Oberkaptajn Pierre Von Löven har beordret at tropperne skal vende hjem til Freiburg.

Von Löven åbnede diskussionen "Okay, er der nogen der er uenige i Pierre’s beslutning?”. Kaptajn Antoin Von Schwalpe ”Svalen” lignede en der skulle til at sige noget, men så ud til at ombestemme sig, inden han fik sagt sit første ord. Von Löven fortsatte: "Okay, har vi nogle nye ordrer til Pierre?”. Nu tog Svalen ordet ”Hmm, Ja, vores ry kommer jo nok til at lide eftersom vi forlader General Liebwitz styrker lige inden de bliver sendt i en aktuel krig.” De andre kaptajner begyndte at mumle til hinanden i misbilligelse, til det Svalen havde sagt. ”Lad mig tale færdig!” sagde Svalen i en autoritær tone, der fik resten af rådet til at tie ”Det ville derimod være ekstremt hensynsløst at smide en betydelig andel af vores stående hær væk, inklusive tre kanoner og flere veltrænede gardere. Men at bare forlade Imperiet og vores kontrakt kan også skade os på lang sigt, måske vi skulle genforhandle vores kontraktbetingelser i stedet for at bryde med Imperiet?”

Von Raben svarede ”For det første, hvis de seriøst vil sende General Liebwitz armé til Peak Pass, så beder de os om at ofre vores soldater, ikke at bruge dem til krig. Det er ikke hvad vi skrev under på. At sende vores soldater til den visse død ville koste meget mere. En pris som jeg ikke tror Imperiet ville betale når de bare kan sende deres egen befolkning nærmest gratis i kødhakken.” Von Raben fortsatte. ”For det andet, behøver jeg jo nok ikke minde dig om at sidste gang dette råd besluttede sig for at ofre Freiburgske liv, selvom det var med god grund, og ofrene var Jägere, så var det ikke ligefrem populært. Prøv at forestille dig hvad 50 liv, inklusive nogle af højere stand, ville gøre for at ødelægge vores autoritet i byen.”

Svinet brød ind ”Tja, det var jo din smarte idé at skabe Jäger enheden i første omgang. Selvom jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved deres krigsbedrifter, så er jeg begyndt at overveje om det er det værd, nu hvor det ser ud til at du har mistet kontrollen.” Von Raben svarede ham køligt ”Så længe Franz Jäger er i live så kan Jägerne styres, og skulle han dø så har jeg en plan. Okay, og for det tredje…” Svinet afbrød ham med hævet stemme ”For din egen skyld håber jeg at du har styr på det!” Von Raben hævede nu også stemmen ”For det tredje, jeg er enig i Vincenzo’s og Pierre’s vurdering i rapporten, der er en langt mere lukrativ mulighed i alt det her. Hvis Imperiet tager kontrol over Marienburg igen, hvem står så for skud? Vi er godt og grundigt isoleret mod en landinvasion, men et Imperie der styrer Marienburgs flåde ville kunne belejre og udsulte os på under en uge. Om vi kan lide det eller ej, er et frit Marienburg vores skjold imod imperiel dominans. Marienburg lader også til at have accepteret idéen om at have os som en uafhængig bystat i deres baghave. Jeg er sikker på at Marienburg vil betale os klækkeligt for at sende dem forstærkninger som er erfarne i at kæmpe imod netop den invasionsstyrke som nu skal til at belejre dem.” Von Raben’s refkletioner blev mødt med anerkendende nik fra de andre kaptajner. Kobraen gav et klik med tungen og sagde ”Nå, nå, nå endnu en god grund til at jeg fik sendt min skribent med Pierre i felten. Når de en skønne dag har afviklet deres gæld hos mig kan det være du vil hyre dem til at fortsætte deres gode arbejde?” Han sendte Jean-Fillip et trodsigt blik, men blev ignoreret. ”Så er vi enige? Vi starter forhandlingerne med Marienburg så snart som muligt” sagde Von Raben. ”Jeg tager mig af det” sagde Von Löven og Kobraen tilføjede ”Ja, du er jo den med de bedste relationer til Marienburg”. Von Raben udbrød ”Alle for” og alle var enige.

”Så… hvad med resten af rapporten?” Von Raben kikkede på dokumentet i Kobraens hånd. ”Åh, såmænd ikke noget særligt vigtigt. Vincenzo trutter lidt i sit eget horn. Der blev også skrevet noget om at en idiotisk 1st fod soldat fik sig selv henrettet for at bære rundt på et kaos symbol. Ah, ja og så var der noget med at endnu en Sigmar præst har ratificeret det dokument som sanktioner Jean som en religion i Imperiet, hvilket jeg vil mene kvalificerer som gode nyheder.” Kobraen henkastede rapporten ned på bordet. De andre kaptajner greb rapporten og samlede sig for at læse den, først for at se de dystre oplysninger i rapporten med deres egne øjne og derefter for at læse resten af indholdet. ”Vi burde virkelig have bedre opsyn med hvad folk tager med i felten så sådan en forlegenhed med det kaos symbol ikke gentager sig.” Indskød Von Raben. ”Jeg giver Pierre den skideballe han fortjener for det” sagde Von Löven og der faldt derefter stilhed over kaptajnerne.

Svalen var den første til at bryde med stilheden ”Ratificeringen var en god ting, der kan naturligvis ikke stilles spørgsmål af Jean i Freiburg. Men med ratificeringen i Imperiet vil de Jean troende nyde endnu større beskyttelse.” De andre kaptajner nikkede for at udtrykke at de var enige. Svalen fortsatte ”Den klokke fra Maria Bella lyder da også interessant, måske er den fortryllet med Jean’s magi. Det er jo sandt nok at skibet var en del af Jean’s armada som befriede vores by, så det er ikke utænkeligt”, Jean-Fillip udtrykte enighed. Kobraen svarede ”Ja helt sikkert, og Normannerne kan manipulere ild, hidkalde Jean’s tåge, overleve at blive skudt i hovedet og ikke mindst vende tilbage uskadt fra at være blevet sprunget i tusind stykker af en krudttønde. Husk lige på afsenderen, jeg er sikker på at Vincenzo bare gerne vil bidrage til hans families mystik med historier om magiske klokker.” Kobraen flækkede et skævt smil og både Svinet og Tyren kaglede af Kobraens hånende billedsprog. ”Misforstå mig nu ikke, jeg tror og tilbeder Jean så meget som enhver Freiburger, men en smule sund skepsis er jo på sin plads. Det kunne jo bare være en måde at få solgt klokken for at høj sum så han betale sin families gæld” fnyste Kobraen. Jean-Fillip modsvarede ”Måske, men du ved lige så godt som jeg at alle de ting du nævner er der vidnesbyrd til, og det ville overraske mig hvis Vincenzo havde nosserne til at lyve i en officiel rapport til rådet, uden at have vidnesbyrd” Kobraens grimasse gik i sig selv og han blev stille.

Da der stadig var en masse tid før Franz Jäger ankom, hidkaldte kaptajnerne nogle af deres personlige gardere til at sende friske ordrer ud sammen med dele af den nye information, de havde lært på mødet. Da kaptajnerne var i tvivl om, hvorvidt deres egne madvarer på fortet var forgiftet, fik de i stedet leveret friske forsyninger fra Sjakalen’s hvalpe samt den seneste udgave af Freiburg Dagblad. Sjakalen sendte også nogle af hans dygtigste dansere til at underholde kaptajnerne, imens de ventede på Franz Jäger.

Omkring tre timer senere ankommer Dieter Von Raben igen i rådskammeret. ”Ærede rådsmedlemmer, endnu en kurér kom med en rapport fra felten, denne fra en anonym 1st fod soldat.” Kaptajn Von Raben tog dokumentet, skimmede det hurtigt, og viftede Dieter væk. Efter Dieter forlod rådskammeret, kiggede Von Raben nærmere på dokumentet og sagde ”Tja, der kan vist ikke være noget spørgsmål om hvorvidt det er fra en 1st fods soldat, det ligner et barns håndskrift” de andre kaptajner grinte lidt i skægget, undtagen Jean-Fillip som gav ham et stift blik. ”Ej, skal vi nu ikke lige lade være med at nedgøre de u-skolede. Almindelige borgere er dem som får hjulene til at køre rundt, særligt dem vi sender i krig i 1st fod.” Von Raben kunne ikke lade være med at fnise lidt ”selvfølgelig har du ret Jean-Fillip, jeg sætter pris på folket så meget som enhver anden. Uanset hvad så ser det ud til at denne her skrivelse underbygger Volkan’s rapport” Von Rabens blik blev nu mere seriøst. ”Der er dog en ekstra detalje. Vores soldater angreb åbenbart Nuln’s 8. garde, selvom de var i samme styrke. Der står ikke om det var med vilje eller ved en fejl. Men denne konstant forøgelse af spændingerne imellem os og Nuln bekymrer mig.” Tyren, som hidtil har været stille i det meste af dette meget lange rådsmøde gav et ordentligt grynt, hævede hans næver og slog hårdt i bordet, så hele rådskammeret rystede. Han grinede helt nede fra maven og råbte ”Endelig noget fucking rivalisering vil være godt for vores soldater. Måske en ordentlig slåskamp med de Nuln lorte, og et par kraniebrud, er hvad vores analfabetiske fiskere har brug for for at få lidt lidenskab her i livet” Tyrens blik vendte nu mod Von Raben med en seriøs mine. Han stemme blev ny dybere og hans latter stoppede hvorefter han brummede ”Nej min ven, jeg er uenig i dine bekymringer, vi burde smide mere brændsel på bålet. Jeg kommer til at tale grimt om Nuln til mine gardere og jeg håber resten af rådet vil gøre det samme.” Von Raben, til trods for den overdrevne optræden fra Tyren, svarede ham med ro i stemmen: "Det har du naturligvis lov til, og måske har du også ret. Lad os bare håbe at rivaliseringen forbliver relativt fredelig. Vi vil sikkert ikke ønske at Nulns indflydelse i Imperiet bliver brugt imod os.” Tyren fnøs ”sikkert” og blev derefter stille. Jean-Fillip brød igennem stilheden ”Nå, men der er jo ikke rigtig noget vi behøver at gøre ved det, uanset om vi kan lide rivaliseringen eller ej. Så jeg antager at vi bare lader den ligge” De andre kaptajner havde allerede mistet interessen for samtalen og nikkede anerkendende til Jean-Fillip.

Kort efter deres diskussion sluttede hørte de en banken på kammerdøren, efterfulgt af Dieter Von Raben råben ”Franz Jäger er ankommet!”. Kaptajn Von Raben svarede med det samme: "Luk ham ind!”.

Del 2. Skyggen Vender Hjem

Mørket havde sænket sig over fortet, den sene sommersol var stille ved at forsvinde ude i horisonten.

Man kunne høre græshoppernes larm hen over de lette bølgeskvulp der slog mod stenene på den anden side af fortets mur. Det eneste lys der endnu holdt skyggerne borte, var de monterede lygter på fortets mure, samt det svage skær fra de funklende lanterner i råds husene omkring fortet.

Knud stod som vanligt vagt ved den lille side dør til fortet, en adgang kun tiltænkt køkkenpersonalet.

Det var en aften som så mange andre, stille og ubetydelig. Knud kunne lide det sådan. Han havde netop fået sig sin tredje søn og så frem til et liv som revisor. Han havde brugt meget af sit liv som garder og kunne nu endelig få et af de bedre civile jobs i Freiburg og i nat var hans sidste nat som garder for kaptajn von Raben.

Knuds dagdrømmen blev afbrudt af en pludselig hånd på hans mund. Knud skulle til at råbe og gøre modstand men et lynhurtigt stik i højre side af struben fjernede alt følelse med muskulaturen omkring hans stemmebånd samt luftrør. Knud sank sammen og faldt på knæ. Det sidste han mærkede, var en varm fornemmelse der løb ind under hans gambeson og ned i hans støvler imens han faldt.

Knuds svindende syn så en skikkelse smelte ud af skyggen på muren bag det sted hvor hans ryg havde været. Det sidste Knud hørte inden han forblødte var en stille blid stemme ”Shhhhhh… sååå min dreng sov… sov” en hånd strøg nænsomt Knuds hår før de sidste sekunder af hans liv ebbede ud i den sandede jord omkring fortet.

Skyggen rev en sløjfe af skulderen på den meget blege forblødte garder der lå på jorden, han tørrede hurtigt kniven af i den ekstravagante sløjfe og smed den på liget efterfulgt af en spytklat. ”Jeg havde ønsket det var din mester der var blevet valgt i nat, ak det må blive en anden god gang” skyggen tog den døde garder og løftede ham op mod muren hvor han bandt ham fast under lanternen. ”Sådan soldat hold du bare stadig vagt her så ingen fatter mistanke” skyggens blik faldt på siden af soldatens hofte hvor nøglerne til fortet hang ”du har vel ikke noget imod jeg låner disse, jeg skal lige besøge en gammel ven derinde” sagde skyggen med en smilende stønnende stemme.

Skyggen åbnede lydløst døren ind til køkkenet og gled med finesse ind i rummet. I hjørnet lå en kok og snorkede bobler imens en gryde stadig simrede på komfuret. Skyggen gled lydløst hen over gulvet mod den næste dør. Han vidste hvilken vej han skulle, til trods for han aldrig havde været på fortet før.
For en uge siden havde han sneget sig ind på det lokale håndværkerlav i Freiburg og fundet tegningerne af fortet. Han havde naturligvis ikke stjålet dem blot printet dem ind i hans hukommelse, derefter havde han fået det til at se ud som om han aldrig havde været der.

Skyggen stoppede brat op og faldt i et med mørket bag en dørkarm. Han kunne høre nogle tunge støvler på stengulvet, det var en vagtpatrulje på to personer, den ene med en krigsskade som gjorde at han slæbte på benet. Skyggens tid ved jægerne havde alligevel lært ham en del. Frans var den eneste der til dags dato kunne skræmme ham med hans evne til at høre og forfølge sit bytte på lang afstand. Skyggen mindedes da han sad i bunden af et fald hul i 40 dage med ingen mulighed for flugt og en kost bestående af biller orme og det regnvand der rendte ned gennem mudderet af sig. Frans havde vidst hvordan han skulle knække mennesker eller rettere monstrene, som Jägerne jo er. Det var en lektion han sent ville glemme nu hvor han var fri til at gøre som han ville igen. Han rystede hurtigt det frygtelige minde af sig.

Garderne gik lige forbi Skyggen uden at ænse ham, det bedste skjul er stadig lige foran snuden på fjenden. Skyggen gled ud bag Garderne og bakkede lydløst i modsatte retning af Gardernes patrulje. Stille vendte Skyggen sig om. Han vidste nøjagtigt hvor svinet holdt til i netop dette øjeblik, han havde sat sit spil og så at det var indlysende at man havde regnet med at hans offer ville være Raben. Ak, Gardere er så snotdumme at de aldrig kan lide af tømmermænd, tænkte Skyggen.

Skyggen bevægede sig langsomt mod døren til rådskammeret hvor Svinet på nuværende tidspunkt skulle sidde og planlægge den årlige sejrsfest. Skyggen stoppede op lige foran døren til rådskammeret, hans hånd blot få cm fra håndtaget til den tunge egetræsdør. Der var noget galt. Det var for nemt. Der var ingen vagter foran døren. Udover det var der noget andet der var foruroligende og direkte gruopvækkende… stilheden der var ingen lyd nogen steder fra overhovedet.

”Det er en fælde…” Skyggen hørte en velkendt stemme sige hans tanker højt, langsomt drejede skyggen sig om for at kigge direkte ind i et fjæs han for lang tid siden havde vendt ryggen. ”Frans!?… hvad laver du her?” fik skyggen fremstammet ”Ja hvad mon jeg laver her skygge?!” Skyggen tøvede ikke men trak sin pistol og affyrede et skud.

Frans lod et brøl af smerte slippe før han kastede sig bagover og til jorden, Skyggen tog sin chance og stormede mod Frans imens han trak sin kniv frem i en flydende bevægelse. Men da det første lange skridt landede med foden mod gulvet, lød der et klik efterfulgt af en knasende fornemmelse fra hans skinneben.
Skyggen mistede alle kræfter i hans højre ben og sank til jorden med et brag. Hans overmenneskelige ukuelighed gjorde at han stadig holdt fast på kniven.

”AAAAAaaaarggghhhh…” Skyggen kiggede ned til sit ben. En særligt kraftig bjørnesaks havde bidt sig dybt ind i hans kød og brækkede knoglen rent. ”Du er stadig forudsigelig. Hvad er der med dig? At skyde efter hjertet? Havde det været samleren var jeg død, med en fin kugle hul i panden. Må Jean vogte hans sjæl. Dig skygge du var aldrig en god skytte. En respektabel en, men ikke god.” Frans rejste sig langsomt op og der lød en metallisk klang da den brystplade, der havde været inde under hans jakke, faldt til jorden. Brystpladen har bremset kuglen så meget at den var blevet stoppet af et ribben og havde sat sig så yderligt at Frans kunne pille den ud. Fra hans sår og der piblede en fin lille strøm frem af blod. Det sviede og Frans gnubbede sit bryst imens han stakkede sig hen mod skyggen, hans ansigt havde et venligt og imødekommende smil på læben, til trods for at han nok havde fået et trykket ribben. ”Respektable skytter går efter kroppen, ikke hovedet, det er et større mål ser du” sagde Frans og satte sig på hug 2 meter fra hvor Skyggen lå. Hans smil og medlidende ansigt samt den rolige stemme, sendte bølger af rendyrket frygt gennem Skyggen.

”Hvordan… fik du…” Skyggen bed en ny bølge af smerter i sig ”… placeret bjørne fælden?” Frans svarede ”Jo ser du, da du skød mig, kastede jeg den hen i din retning imens jeg kastede mig på jorden og trak min pistol, i fald du ikke gik i den.” Frans tog sig en kunstnerisk pause. ”For resten, smerten du mærker nu her, er ikke normal. Den kommer fra giften jeg har smurt på bjørnesaksen. Bare rolig, den dræber dig ikke. Den øger bare smerten og holder dig ved bevidsthed så du ikke besvimer. Du kan kalde det mit personlige tillæg for at forråde os” Frans tog nænsomt fast i skyggens håndled og vred kniven ud af hånden på ham.

Skyggen vred sig, og smerten bredte sig videre fra skinnebenet op til låret. Det tog kun til i intensitet. ”Frans… jeg forrådte… jer ikke…” Frans smilende rolige ansigt vred sig sammen til en grimasse af buldrende had ”Hvorfor I Jeans navn valgte du så at gå efter Svinet og ikke Raben?!” Frans rejste sig op og gik direkte hen og sparkede Skyggen så hårdt at der kom en knasende lyd fra Skyggens ribben som gav et ekko ned ad gangen. Frans udbrød i et hviskende skrig ”Havde du undladt at spille dine dumme spil og i stedet gjort det af med Raben havde vi været frie til at gøre hvad vi havde lyst til igen! Men nej du skulle absolut køre dit eget løb! Hvorfor tror du der ikke var nogen der forfulgte dig i al den tid du var væk, din Idiot” Skyggen kunne ikke lyve sig fra det. Han havde været fri de sidste mange år, det havde gjort ham sløv ”Nu… vel… hvis det er… dig Frans så er det okay” sagde skyggen gispende Frans stoppede brat op og vendte blikket ned mod skyggen ”Nej… nej… tror du virkelig jeg lader ham få glæden af din død også?” Skyggen kiggede op gennem hans tåre vædet øjne på en Frans der satte sig på hug ved ham og strøg ham med håret ”Min kære skygge du skal hjem nu” det sidste skyggen hørte var et metallisk *klik* fra bjørnesaksen der blev åbnet, før giften fortog sig og han langt om længe kunne glide ind i ubevidsthedens mørke.

2 måneder senere:

Hans ”en øje” stod og skuede ud på sine tre skuder. De var prægtige eksemplarer på hvad han havde bedrevet i og for Marienburg. Med tiden skulle han og hans familie nok få bygget en handels flåde der kunne konkurrere med Freiburg. Med hans personlige livgarde ved sin side var der ingen der kunne røre ham.

Hans ”en øje” trak vejret dybt ind for at give et veltilfreds suk, men idet han skulle til at ånde ud mærkede han et stik i struben der blokerede for hans luftrør. Hans ”en øje’s” to vagter, der stod ikke mere end en halv meter til hver side af ham, vendte sig hurtigt om mod deres herre, kun for at blive blændet af flyvende blodklatter der ramte dem i øjnene. Da de efter et øjeblik fik gnubbet deres øjne åbne igen var der ingen andre at se på broen. De kunne høre ordensmagten på land som kom løbende.

Vagterne skulle lige til at råbe højt men blev afbrudt af ordensmagten ”læg våbnene fra jer!” Hans ”en øje’s” vagter kiggede underligt på hinanden kun for at opdage de begge havde en blodig kniv i deres hænder hvor ingen af dem kunne forklare hvorfor.

Et stykke derfra inde i en gyde smeltede en mand ud af skyggerne. Overfor ham stod hans overordnede og sagde ”velkommen hjem Skygge” et fedtet skæg delte sig i et smil og en lok hår kom op til næsen ”Tak Frans” lød en hvæsende stemme ”Det er godt at være hjemme”.

The Shadow over Freiburg

Part 1: (English)

At the request of Captain Volkan Ariana “The Cobra”, the Captain’s Council were summoned to hold a meeting of the utmost urgency. Last to arrive is The Cobra himself, carrying an envelope with a broken wax seal stamped with Jean’s lily. As always, his face betrays no emotion as he enters the meeting chamber.

“Alright out with it, what has got you so riled up that you had to interrupt my dinner?” Captain Einar “The Pig'' grunted at The Cobra. “Oh, I've got a real treat, for you especially Einar! I just received the field report of our most esteemed little birdie from the University, Vincenzo Norman de Nitschke '' The Cobra gave a theatrical pause. Captain Jean-Fillip cut in “Honestly when will you loosen your grip on the Nitschke family, it’s not a great look keeping a family that sailed with Jean from Tilea in the shackles of debt like this.” The Cobra stared daggers at Jean-Fillip and betrayed a smug smile “I bet I’m about to change your mind, my friend. Now let me read the first part for you all” The Cobra cleared his throat and read word for word the first part of Vincenzo’s field report pertaining to the infamous serial killer from Jean Jägers that has been missing for a long time and the mysterious letters sent to the Captain’s Guard in the field serving General Liebwitz campaign.

As The Cobra read the report, the council members all turned pale and Von Raben was looking increasingly embarrassed. When The Cobra finished reading the first part he continued “Some of the rest is also important, but not as urgent, so let’s first deal with our most pressing concern.” His gaze turned to Von Raben and every other captain followed. Von Raben sighed shakily, then pounded his fists into the table and yelled “Dieter!”. His personal guard and nephew Dieter Von Raben burst into the room and ran to Von Raben, “My Captain?”. “Send your fastest courier to retrieve Franz Jäger from the Jäger fort! We will not leave these chambers until he’s here. NOW!” Von Raben screamed, and Dieter sprinted out of the room, yelling orders. Soon the yelling faded into the distance. The Cobra cut through the silence “I have posted everyone from my guard on duty to protect us from any incursion in here, so let’s just discuss any other council matters while we await your little lapdog Jäger”. “Well, you were right Volkan, having eyes and ears everywhere may have saved one of us” Captain Franco del Carpedore “The Bull” responded. “At least you could consider this as a payment of his family’s debt?” Jean-Fillip interjected. “Mind your own business and i’ll mind mine, Fillip. Besides, the Nitschkes owe more than anyone would ever pay for scribe work, as they insist on repairing their old schooner despite the fact that it would be cheaper to just build a new ship. Their old pride is their real shackles and if I wasn't taking charge of their finances, then some real asshole might, so I'll keep them on a leash for now.” The Cobra response was met with a defeated sigh from Jean-Fillip and he whispered “That old schooner is the venerable Maria Bella”. “Anyways..” Von Löven made a hand wavy motion to get on with it. “Right, the next part is interesting too” The Cobra stated and carried on reading the document out loud. This part described what happened in the field and that the Obercaptain has ordered the troops return home.

Von Löven opened the discussion “Right, does anyone disagree with Pierre’s decision?”. Captain Anton von Schwalpe “The Swallow” opened his mouth as if to say something, but seemed to change his mind before he spoke it.  “Okay, should we order Pierre to take an alternative action?” Von Löven said. Schwalpe now opened his mouth and said “Right, so our reputation might suffer now if we abandon General Liebwitz forces right as they’re being sent off to the actual fight.” the other captains started mumbling to each other with disapproval. “Let me finish!” Schwalpe exclaimed before anyone could interject “It would, however, be extremely callous throwing away a significant force like that, including three cannons and several well-trained Captain’s Guardsfolk. But just abandoning the Empire and our contract like that might harm us in the long-term, perhaps we should renegotiate the terms of our committed forces to the Empire, rather than abandon them outright?”.

Von Raben responded “First of all, if they’re serious about committing our forces to Peak Pass, they’re asking us to sacrifice our soldiers, not to use them in actual warfare. This is not what was agreed on. To send our soldiers to their certain doom would cost so much more and I don’t think the Empire would be willing to pay us for that, when they can just throw their own conscripts at the problem.” Von Raben continued “Secondly, perhaps I need not remind you that the last time this council outright, though necessarily, sacrificed Freiburg lives, even in the form of the Jäger outcasts, it was not exactly popular. Just look at our current predicament and imagine what 50 lives including people of higher standing thrown away in vain would do to erode our authority.”

The Pig interjected “Well, it was your brilliant idea to create the Jäger’s in the first place, and while I do not question their wartime achievements, I am wondering whether it was worth it, now that you seem to have lost control.” Von Raben responded “As long as Franz Jäger lives they can be controlled, and should he pass then I've got plans to deal with it too. Now, thirdly..” Von Raben was cut off by The Pig again “For your sake I seriously hope you’ve got this under control”. Von Raben raised his voice “Thirdly, I agree with Vincenzo’s and Pierre’s assessment in the report, there is indeed a much more lucrative opportunity presented to us here that also happens to align with our interests. If the Empire brings back Marienburg under their control, who is next? We might be well isolated here from any land invasion, but an imperially controlled Marienburg fleet could blockade us and starve us out in under a week. Whether we like it or not, a free Marienburg is our shield against imperial dominion and Marienburg seems to have embraced the idea of having us as an independent city-state in their backyard. I’m sure Marienburg will pay handsomely for our reinforcements, especially when they’re battle-tested against the very invaders at their doorstep.” Von Raben’s commentary was met with approving nods from around the table. The Cobra clicked his tongue “Well, well, well another good reason to have sent my scribe with Pierre in the field. The day that the Nitschkes have worked off their debt to me you might want to hire them to continue their good work!” he gave Jean-Fillip a defiant look but was ignored. “So we agree? We will start negotiations with Marienburg as soon as possible.” Von Raben said. “I’ll take care of it” Von Löven responded and The Cobra added “sure, you are the most well-connected to Marienburg after all.” Von Raben exclaimed “All in favor” and everybody agreed.

“So… what about the rest of the report?” Von Raben glanced at the document in The Cobra’s hand. “Oh nothing of much importance. Vincenzo does some personal ego-stroking. There was a description about some idiotic 1st footer getting executed for carrying a chaos symbol. Oh right and apparently a second Sigmar priest has ratified the document that sanctions Jean as a religion within the Empire, which I guess qualifies as good news” The Cobra tossed the report onto the table in a disinterested manner. The other captains grabbed the report and huddled together, first to read and confirm the dire information presented by The Cobra, and then the remainder of the report as well. “We really should have some vetting process to make sure such an embarrassment with that chaos symbol incident does not repeat itself, it’s really not a good look.” Von Raben commented. “I’ll give Pierre the scolding he deserves for that.” Von Löven retorted, and silence fell on the captains after that. 

Schwalpe broke the silence “The ratification was nice, while there can be no question as to Jean’s ascension in Freiburg, the Empire ratifying it will greatly help ensure Jean’s followers be protected in their worship.” The other captains gave slight nods to express their agreement. Scwalpe continued “That Bell from the Maria Bella does sound interesting too, perhaps it is infused with Jean’s magic. Given it’s ships participation in Jean’s liberation it is not entirely far fetched”, Jean-Fillip nodded along. The Cobra responded “Sure, and the Norman’s can manipulate fire, conjure Jean’s fog, survive getting shot in the head and return unscathed from getting blown into a thousand pieces by a lit gunbarrel. Remember who the author is, I'm sure Vincenzo would love nothing more than to contribute to his family’s shroud of mysticism with tales of magical bells.” he cracked a crooked smile and both The Pig and The Bull cackled along with The Cobra’s mocking imagery. “Don’t get me wrong, I believe and worship Jean as much as any Freiburger, but a little healthy skepticism is warranted. It could just be a scheme to sell the bell to pay off his family’s debt.” The Cobra snorted. “Sure, but you know all these claims could also very well be true. There are witnesses to all the things you just mentioned, and color me surprised if there are no witnesses to his claims since I do not believe he has the gall to include it in an official report like that without support.” Jean-Fillip countered and this seemed to shut up The Cobra.

As there was still plenty of time before Franz Jäger would arrive, the Captain’s summoned their personal guards and sent them off with fresh orders and information to be disseminated to their subjects. As the captains figured their own supplies in the fort might have been poisoned, The Cobra had The Jackal’s puppies deliver food, beverages and the newest issue of “Freiburg Dagblad” to the chambers. The Jackal also sent his finest dancers to the captains so they would be entertained while they waited for Franz Jäger.

About three hours later Dieter Von Raben enters the chambers again. “Exalted council members, another courier came with a report from the field, this one an anonymous one from 1st foot.” Captain Von Raben took the document and gave it a quick glance before dismissing his nephew again. As Dieter left the chambers and closed the doors behind him Von Raben said “well there can be no question that this is from 1st foot, it looks like a child's handwriting”. Jean-Fillip gave him a stern look “Come now, no need to put down the less educated, ordinary folks make Freiburg go around, especially those we send on campaigns like 1st foot.” Von Raben betrayed a light snickering “of course you are right Jean-Fillip, I appreciate the people as much as everyone else. In any case this report, in its own wording, seems to corroborate parts of Volkan’s report” Von Raben’s gaze turned more serious “One additional point to add though is that apparently our soldiers charged the 8th guard of Nuln, despite being on the same side. It does not say whether this was intentional or not. This ever-increasing tension between us and Nuln has me worried.” The Bull, having mostly been silent throughout this long-winded meeting let out a large snort, then raised his fists and gave the table a mighty pound, causing the room to tremble. He then let out a mighty and hearty laugh and yelled “Some good fucking rivalry will suit our troops well. Maybe a bit of healthy brawling with those Nuln shits, maybe a few cracked skulls, will be just what those illiterate little fishermen need to get some passion into their lives.” The Bull’s gaze shifted towards Von Raben and turned serious. His voice deepened and his laughter stopped as he bellowed “No my friend, I do not agree with your worries, we should encourage their rivalry. I’m going to talk some shit on Nuln to my guard and I sincerely hope everyone else on this council will do something similar.” Von Raben, despite the overt display from The Bull responded in a calm voice “That is of course your right, and you may be right too. Let’s just hope the rivalry stays relatively peaceful, surely none of us would like it if Nuln lobbied the Empire to stop using our mercenaries.”, The Bull snorted again “Surely” and then fell silent. Jean-Fillip cut through the silence “well i don’t think there is anything to actually do about it at this time, whether we like or dislike this rivalry. So I assume we'll leave it be for now.” Most other captains had grown disinterred at this discussion and just nodded along.

Right as the discussion ended, they heard a quick knock on the chamber doors followed by Dieter Von Raben announcing “Franz Jäger has arrived!” Captain Von Raben responded, “Let him in immediately!”

Part 2: (Not translated yet)